I tidligere tider, hvor spinat ikke var klar til at lave mad i supermarkedets hylder, New Zealander spinat meget værdsat som en erstatning for ægte spinat. I modsætning til ægte spinat skyder den ikke i varme temperaturer og giver således spiselige blade fra forsommeren til efteråret.
Hvad du skal vide om New Zealanders spinat
Som navnet antyder kommer den new zealandske spinat fra New Zealand. Men også ved kysterne i Australien, Tasmanien og Japan forekommer planten relateret til is urten. På trods af den meget lignende aroma er de grønne grøntsager ikke relateret til spinat, som er relateret til gåfodefamilien, men hører til middagens blomster (Aizoaceae).
Det latinske navn på planten er Tetragonia tetragonioider. New Zealand spinat er en årlig urt, der er i sæsonen mellem juli og oktober og skal høstes regelmæssigt. Frem for alt bruges de tykke, saftige blade og skudspidser, selvom de grønne grøntsager sjældent findes i butikkerne. Grøntsagerne ødelægger hurtigt efter høsten. Du kan dog let dyrke de velsmagende grøntsager i din egen have og endda på balkonen. Ved såning i foråret skal det bemærkes, at de store, hårde skalfrø af den frostfølsomme plante spirer meget langsomt.
Direkte såning anbefales ikke, da det vil tage for lang tid før den første høst. De oprindeligt ret tunge planter trives bedst på en solrig beliggenhed med næringsrige, humusrige jordarter og udvikler sig til imponerende planter, der dækker cirka en kvadratmeter jord pr. Plante. For at sikre en velsmagende, varig og rigelig høst, skal planterne høstes regelmæssigt. Dette er den eneste måde at fortsætte med at vokse nye shoot tip, der smager blødt og fint. Tilberedt rå som en salat eller som spinat er de trekantede, kødfulde blade et lækkert alternativ til frosne fødevarer.
Den newzealandske spinat trives endda som en containerplante og muliggør således spinathøst på balkonen. Aromaen ligner den rigtige spinat, kun stærkere.
Betydningen for helbredet
100 gram New Zealand-spinat indeholder op til 30 mg C-vitamin og ligesom næsten alle grønne blade grøntsager også masser af provitamin A, vitamin E og forskellige vitaminer fra B-gruppen (især vitamin B2, der også kaldes riboflavin) Calcium, magnesium, fosfor og jern.
New Zealand spinat indeholder også kalium. Ligesom ægte spinat indeholder New Zealand spinat også oxalsyre og saponiner, som giver den en lidt bitter smag. Imidlertid er indholdet af bitre stoffer lavere sammenlignet med de klassiske spinatplanter, og derfor foretrækker børn normalt disse bladgrøntsager.
Ingredienser og næringsværdier
Frisk New Zealand spinat indeholder mange vitaminer og mineraler, der er værdifulde for kroppen og helbredet, men meget få kalorier. 100 gram af de friske, uforarbejdede skudspidser indeholder ca. 21 kilokalorier. Protein- og kulhydratindholdet er også meget lavt på to eller tre gram. Af denne grund er de grønne grøntsager ideelle til en sund og bevidst diæt, men bør ikke tilberedes med for meget fedt (f.eks. Fløde).
Derudover indeholder 100 gram New Zealand-spinat op til 180 mg magnesium, 150 mg fosfor og 60 mg calcium. Jernindholdet er meget lavt med et gennemsnit på 2,6 milligram. Således dækker kun 100 gram af disse grøntsager ca. halvdelen af det daglige behov for magnesium (ifølge DGE bør voksne fra 25 år forbruge 350 milligram magnesium dagligt), cirka en syvendedel af det daglige behov for en voksen til fosfor (ifølge DGE 700 milligram) og endda tre gange så meget det daglige behov for C-vitamin (ifølge DGE 10 mg).
Intolerancer og allergier
Hvis du er følsom over for oxalsyre, skal du undgå den new zealandske spinat eller kombinere den med fødevarer, der indeholder calcium, for eksempel med et glas mælk, kvark eller en yoghurtbandage. Calcium i mælk neutraliserer den bitre oxalsyre. Forsigtighed anbefales også i regnfulde, kolde somre med få solskinsdage, fordi spinaten i New Zealand udvikler høje nitratværdier under lave solvækstforhold. Af samme grund bør grøntsagerne i haven dyrkes på steder, der er så solrige som muligt.
Shopping & køkken tip
I køkkenet bruger du kun de unge, op til ti centimeter lange skudspidser med fire til fem mørkegrønne, tykke blade på dem. Høst planterne så tidligt som muligt og ofte, fordi jo oftere du skærer skudspidserne, jo mere forgrener planten sig og muliggør en bedre høst.
Den høstede, newzealandske spinat holder kun frisk i køleskabet få timer efter høsten, hvorfor du skal behandle den umiddelbart derefter. For kortvarig opbevaring indtil forbrug er det bedst at indpakke den høstede, newzealandske spinat i et fugtigt køkkenhåndklæde og pakke det i grøntsagskammeret i dit køleskab. I øvrigt er den korte holdbarhed hovedårsagen til, at grøntsagerne ikke er tilgængelige i supermarkedet. De friske blade tilberedes enten som en salat eller som traditionel spinat. For at gøre dette skal du skyde skuddene med bladene enten hele eller finhakkes kort i kogende vand.
Den new zealandske spinat kan derefter konserveres ved at fryse den. Naturligvis er frisk tilberedning som bladgrøntsager også mulig. Bladene fra forsommeren er særlig velsmagende rå som en salat, de er især bløde og smagfulde. For rå forbrug skal du fjerne bladene fra de hårde stængler. Jo senere bladene høstes, desto fastere er bladene. Derfor er New Zealand-spinat høstet i sensommeren eller efteråret særligt velegnet til blanchering, stewing eller madlavning. For at forberede det er det tilstrækkeligt at vaske bladene under rindende vand og derefter klappe tørt med et køkkenhåndklæde eller tørre dem i en salatspinner.
En stor fordel er, at bladene og skuddene fra den newzealandske spinat ikke kollapser så meget som de for konventionel spinat, som ikke er særlig produktiv i denne henseende. På grund af det nitrat, det indeholder, bør New Zealand spinat, ligesom tysk spinat, ikke opvarmes.
Tip til forberedelse
Den newzealandske spinat hører ikke botanisk til spinatplanten, men den kan tilberedes som spinatgrøntsager. Udtrykket “spinatgrøntsager” kommer ikke fra botanik, men fra køkkenet. Den beskriver en type forberedelse.
Typisk dampes, koges eller blancheres bladene fra spinatgrøntsager med eller uden stængler. Væsker såsom olie, vand eller bouillon er velegnede til at sy, selvom tilberedningstiden er meget kort til alle typer tilberedning med maksimalt otte til ti minutter. Derudover er mange af vitaminerne i New Zealands spinat - såsom vitamin C - følsomme over for varme, hvorfor det anbefales en kort tilberedningstid med lidt væske.
.jpg)
