Temporal knogle

Under Temporal knogle medicin forstår en symmetrisk arrangeret og ekstremt detaljeret hjerneskalleben. Den temporale knogle er en vigtig del af kraniet og tjener til at stabilisere kraniet og til at rumme følsomme strukturer. En kraniumbrud kan forekomme som en del af en kraniebrud.

Hvad er den temporale knogle?

Den temporale knogle er en cerebral kraniumsknogel i det laterale bageste område af kraniet. Strukturen er symmetrisk på begge sider af den menneskelige kranium. I medicinsk terminologi kaldes den temporale knogle den temporale knogle og udgør en af ​​de mest differentierede knogler i den menneskelige krop.

Mange strukturer i mellem- og det indre øre ligger i den temporale knogle. Som et ledstik er den temporale knogel endda involveret i det temporomandibulære led. Den temporale knogle er opdelt i fire dele. Ud over den temporale knogleskala (pars squamosa ossis temporalis) og den tympaniske del (pars tympanica ossis temporalis) indeholder den en mastoid proces med mastoidceller (pars mastoidea ossis temporalis) og den såkaldte petrous bone (pars petrosa ossis temporalis).

Den temporale knogleskala sutureres til de tilstødende knogler. De øvrige strukturer i den temporale knogle er kilet mellem occiput, sphenoidbenet, den temporale knogleskala og parietalbenet og fikseres af bindevæv. Hos dyr kaldes disse strukturer også petro pyramider på grund af deres arrangement.

Anatomi & struktur

Skaladelen er den største sektion af den temporale knogle med hensyn til areal og er involveret i sidevæggen i kranialhulen. Foran understøtter det zygomatiske fort (processus zygomaticus ossis temporalis) i den zygomatiske bue (arcus zygomaticus). Den zygomatiske bue danner en bjælke for skaleringsdelen bagpå og strækker sig over hele skalaens overflade.

Den artikulære overflade af det temporomandibular led (mandibular fossa) sidder på ågprocessen. Den tympaniske del af den temporale knogle omkranser lydkanalen (Porus acousticus externus) og er involveret i sidevæggen i det tympaniske hulrum (Cavum tympani). Strukturen danner også den benede indkapsling af stylusprocessen (processus styloideus). En spalte (fissura petrotympanica) adskiller tromldelen fra klippedelen. Vortedelen er udstyret med en hul mastoidproces, der indeholder slimhinden. En åbning (aditus ad antrum) forbinder strukturen med det tympaniske hulrum.

Der er også en forbindelse til de hule, luftfyldte mastoidceller (Cellulae mastoideae), som er forbundet til nasopharynx via mellemøret. Den petrous knoglen er den hårdeste kranium knoglen og inkluderer det indre øre.

Funktion & opgaver

Hovedbenet udfører ikke nogen aktive opgaver, men det er en uerstattelig del af kraniet og tjener til stabilitet og indkvartering af vigtige strukturer i hovedområdet. Det giver stabilitet til forskellige sanseorganer og nerver i hovedet og giver også benbeskyttelse for følsomme strukturer.

I mellemrummet mellem timpani-delen og klippedel af den temporale knogle ligger for eksempel timpani-ledningen (Chorda tympani) i ansigtsnerven (Nervus Facialis). Gennem huller og åbninger trænger mange kraniale nerver også ind i kraniet gennem den temporale knogle, som holdes sikre og stabile takket være strukturens knogler. Fårerne i kranialbenet fungerer som en ledeskinne til forskellige nerver og kar. Den anatomiske struktur er også perfekt tilpasset høreorganet. Derfor kan deformiteter af den temporale knogle have en meget negativ effekt på hørelsen.

Den temporale knogle er også udgangspunktet for forskellige muskler. Mastoidprocessen i den anatomiske struktur tilbyder fx de lange nakkemuskler (sternocleidomastoide muskler). Da den temporale knogle også er involveret i den temporomandibulære samling, spiller den også en indirekte rolle i det menneskelige indtag og huggen af ​​mad. Selvom selve kranialbenet er en passiv struktur, påtager mange af de hovedstrukturer, der er gemt i den, uerstattelige opgaver med hensyn til opfattelse, innervering og motoriske færdigheder.

Af denne grund kan kvæstelser eller misdannelser i kranialben påvirke en lang række kropslige funktioner, som lægmanden muligvis ikke ved første øjekast forbinder med den benede struktur.

sygdomme

I sygdomme som Eagle Syndrome er der en deformitet i den temporale knogle. Stylusprocessen i den anatomiske struktur er over 30 mm lang i Eagle Syndrome. Fjernelse af mandler diskuteres i øjeblikket som årsag til syndromet. Oftest lider de ramte ondt i halsen. En fremmedlegemssensation eller globus-syndrom i halsen kan også forekomme.

Smerter i halsen er lige så tænkelige som smerter ved tryk i tonsillar fossa. Smertefølelser forekommer især ved indtagelse og når du bevæger halsen. Atypisk ansigtssmerter er også et almindeligt symptom. Forekomsten af ​​Eagle-syndrom er relativt høj, hvor mange syge forbliver uden mærkbare symptomer. Det er anderledes med et brud på kraniet. Dette uheld-inducerede fænomen kan fx forårsage skade på det indre øre, der kan udvikle sig til følelsesløshed i det indre øre. Betændelse i den temporale knogle kan også forekomme. Denne betændelse påvirker som hovedregel slimhinderne i den anatomiske struktur.

Især mastoidprocessen i den temporale knogle er også et populært mål for bakterieinfektioner, der ofte spreder sig derfra til øret. Øreinfektioner med udflod kan resultere. Tumorsygdomme kan også forekomme i det tidsmæssige knogleareal. En af dem er det såkaldte paragangliom, der ikke opstår direkte fra den temporale knogle, men forekommer i dens umiddelbare nærhed. Disse tumorer er de mest almindelige tumorer i mellemøreområdet. Generelt er de imidlertid relativt sjældne. De opstår fra nerveknuderne i mellemøret og forårsager uspecifikke symptomer.