På flucloxacillin det er et såkaldt smalspektret antibiotikum. I modsætning til bredspektret antibiotika virker det kun mod et lille antal patogener. Flucloxacillin hører til den farmakologiske gruppe af penicilliner og mere præcist til isoxazolylpenicilliner. Lægemidlet bruges primært til behandling af infektionssygdomme forårsaget af Staphylococcus aureus.
Hvad er flucloxacillin?
Den aktive ingrediens flucloxacillin er et syrestabilt stof, der passerer gennem maven uden forringelse. Stoffets halveringstid er i gennemsnit ca. 45 minutter. Grundlæggende er lægemidlet let tilgængeligt for væv og krydser for eksempel også placentabarrieren. Derudover overføres den aktive ingrediens til modermælk, som skal tages i betragtning som en del af en terapi, der finder sted under graviditet.
Den aktive ingrediens flucloxacillin udskilles hovedsageligt gennem nyrerne. En lille andel udskilles også i galden.
I princippet er flucloxacillin et såkaldt penicillinase-resistent antibiotikum. Det blev primært udviklet til behandling af stafylokokker, der producerer ß-lactamaser. Af denne grund kaldes stoffet undertiden også Staphylococcal penicillin udpeget.
Derudover hører medikamentet flucloxacillin gruppen af isoxazolyl-antibiotika. Den aktive ingrediens cloxacillin hører også til denne kategori. På grundlag heraf er der dog ingen medicinske stoffer i Tyskland, der er godkendt til mennesker. Derudover hører stofferne oxacillin og dicloxacillin også til gruppen af isoxazolyl-antibiotika.
Cloxacillin er på WHO-listen over uundværlige medikamenter. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er det muligt at erstatte dette stof med aktive ingredienser fra samme kategori af lægemidler. I Tyskland bruges medikamenterne oxacillin eller flucloxacillin til dette formål.
Der er også et lægemiddel kaldet methicillin, der også er resistent over for penicillinase. Imidlertid bruges dette normalt kun i forbindelse med resistensforsøg for MRSE og MRSA. De tilsvarende bakterier kan ikke behandles med den aktive ingrediens flucloxacillin.
Farmakologisk virkning
Det farmakologiske præparat Flucloxacillin er primært kendetegnet ved dets bakteriostatiske og bakteriedræbende virkninger. Lægemidlet viser handling mod grampositive bakterier, der f.eks. Inkluderer streptokokker eller stafylokci.
I modsætning til mange andre typer penicilliner, såsom amoxicillin, er medikamentet flucloxacillin resistent over for ß-lactamaser. Denne virkning skyldes det faktum, at stoffet hæmmer syntesen af bakteriecellevægge ved at forringe transpeptidaser. Disse er delvis ansvarlige for dannelsen af peptidoglycan. Idet flucloxacillin hæmmer transpeptidation på mureinstrengene inden i cellevæggene i bakterierne, ændres penicillins struktur. Dette får den såkaldte penicillinase til at miste sin effektivitet.
I lægemidler og medicinske præparater er stoffet flucloxacillin til stede som natriumsaltet og mere præcist som flucloxacillinnatrium. Det er et hvidt pulver med et krystallinsk udseende. Derudover har pulveret hygroskopiske egenskaber og opløses let i vand.
Navnet Flucloxacillin er en forkortelse og står for stoffet fluor-chlor-oxacillin. I Schweiz er lægemidlet cloxacillin også tilgængeligt på markedet. Det er chloroxacillin, der ikke indeholder fluor. I Schweiz bruges dette lægemiddel imidlertid kun i veterinærmedicin og er ikke beregnet til human terapi.
Medicinsk anvendelse og anvendelse
Flucloxacillin bruges til forskellige sygdomme. Den vigtigste indikation er normalt infektionssygdomme, der udløses af penicillinase-dannende stafylokokker. Disse inkluderer fx infektioner, der påvirker huden eller slimhinderne såvel som dem, der påvirker luftvejene og knoglerne.
Grundlæggende reagerer de staphylococci-stammer, der er følsomme over for penicillin G, svagere på den aktive ingrediens flucloxacillin. Stoffet er også mindre effektivt end penicillin G mod andre gram-positive patogener. I de fleste tilfælde administreres flucloxacillin intravenøst.
Flucloxacillin er velegnet til behandling af infektionssygdomme, der er forårsaget af en speciel type stafylokokk. Disse inkluderer fx Staphylococcus aureus og Staphylococcus epidermidis. Derudover hører patogenerne Klebsiella pneumoniae, Streptococcus pyogenes, forskellige typer Neisseria og Bacillus anthracis til denne kategori.
For eksempel anvendes den aktive ingrediens flucloxacillin også til infektioner i vævet fra blødt væv, for eksempel i sammenhæng med abscesser eller koger. Lægemidlet kan også bruges til behandling af paronychia og pyoderma. Flucloxacillin er også effektivt mod visse knoglemarvsinfektioner.
Risici og bivirkninger
Fordøjelsesbesvær og hududslæt forekommer ofte under behandling med den aktive ingrediens flucloxacillin. Leversygdomme, der er forbundet med galdeobstruktion, er mindre almindelige.
Flucloxacillin må ikke administreres, hvis der er en intolerance over for det aktive stof eller andre penicilliner. Det anbefales også at undgå den aktive ingrediens i tilfælde af svær leverdysfunktion. Derudover anbefales forsigtighed i forbindelse med bronkial astma. I dette tilfælde anbefales det at ordinere alternativer.
