amygdala

Den menneskelige hjerne er en af ​​de mest komplekse strukturer i hele universet og udgør stadig store gåder for forskere. En del af dette vidunder af naturen er den såkaldte amygdalahvis funktion har været vigtig for mennesker siden oldtiden.

Hvad er amygdalaen?

Amygdalaen er en del af den menneskelige hjerne. Navnet kommer fra det græske ord for mandel, amygdale, og blev valgt, fordi de to omhandlede områder i hjernen ligner to mandelkerner. Derfor omtales de mindre ofte som amygdaloidlegemet, dvs. mandelkernekomplekset.

Anatomi & struktur

Amygdalaen er en del af det limbiske system og er placeret i den forreste del af den temporale lob. Den består af to lignende kerneområder, der ligger direkte foran hippocampus, nær halen af ​​caudatkernen og det nedre horn af den laterale ventrikel.

Da amygdalaen også inkluderer et lille stykke af hjernebarken, er det et slags overgangsområde mellem hjernebarken og kerneområdet i den menneskelige hjerne. Amygdalaen kan opdeles i tre forskellige zoner: det basolaterale kompleks, hvor de tre kerner nucleus lateralis, nucleus basalis og nucleus basolateralis er placeret, den centromediale nucleus-gruppe med nucleus centralis og nucleus medialis og den kortikale nucleus-gruppe, hvori Cortical nucleus er placeret.

Disse kerner er forbundet med hinanden af ​​et stort antal nervefibre og interagerer med hinanden. Derudover er amygdalaen også forbundet med hjernestammen, hypothalamus placeret i diencephalon og basalganglier.

Funktion & opgaver

Amygdalas hovedopgave ligger i udviklingen og behandlingen af ​​angsttilstande og de tilhørende fysiske reaktioner. Så det viser f.eks. ansvarlig for, at hjerterytmen øges drastisk, og åndedrættet fanges i farlige situationer. Den typiske vinding, når en frygtelig eller bange situation pludselig opstår, udløses også af forbindelsen mellem amygdalaen og det motoriske system i hjernen.

Da den er knyttet til hypothalamus, er den også ansvarlig for at signalere behovet for at øge adrenalinproduktionen i binyrerne. Adrenalinet forbereder kroppen på en kamp eller en flugt fra den forestående fare. Processer, der ikke er nødvendige til dette, såsom fordøjelse, begrænses derefter midlertidigt for at tilvejebringe energi til mere vigtige funktioner, såsom det kardiovaskulære system. Samtidig behandler amygdala følelser udviklet af frygt og sikrer, at information eller oplevede begivenheder er knyttet til følelser.

Dette spiller også en vigtig rolle i den følelsesmæssige klassificering af ansigtsudtryk. Amygdala behandler eksterne impulser og de resulterende fysiske reaktioner. Amygdalaen kan også intensivere visse følelser såsom frygt eller vrede og er involveret i (gen) anerkendelse af situationer, der allerede er blevet oplevet. Traumatiske oplevelser gemmes i amygdalaen og sammenlignes konstant med de nuværende situationer. Når en lignende situation opstår, udløses de fysiske og hormonelle reaktioner, der netop er beskrevet.

Uden amygdalaen kan hverken frygt eller aggression opstå, og farer kan ikke længere vurderes, en af ​​de vigtigste overlevelsesstrategier for menneskelig evolution. Selvom dette naturligvis bliver mindre og mindre vigtigt i den moderne verden, da nutidens liv ofte har lidt til fælles med kampen for overlevelse fra tidligere tider.

Du kan finde din medicin her

sygdomme

Amygdala spiller en vigtig rolle i en række forskellige angst- og paniklidelser. For eksempel. Mange fobier, dvs. frygt for visse ting eller situationer, stammer fra funktionssvigt i amygdalaen, der fejlagtigt opfatter disse ting som en trussel og sender tilsvarende signaler til organismen.

I denne sammenhæng kan situationer, der opfattes som farlige, også generaliseres, så de fysiske og mentale symptomer på angst som kvalme eller panik fremstår helt uventede og pludselig. Denne tilstand udløses af en overdreven stimulering af amygdalaen, der så næsten ubetinget betragter situationer som farlige, som objektivt set slet ikke er, og får den berørte person til at opleve angsttilstande uden nogen åbenbar grund. Symptomerne udløses ofte ubevidst, dvs. uden nogen faktisk synlig hukommelse af den traumatiske begivenhed.

De situationer, der fører til udløsning af panikreaktioner kaldes triggere i tekniske termer. Utilstrækkelig funktionalitet af amygdalaen kan føre til en række andre symptomer. Disse inkluderer hukommelsesforstyrrelser, autisme, narkolepsi, depression og posttraumatiske stressforstyrrelser.I det ekstremt sjældne og genetisk bestemte Urbach-Wiethe-syndrom forekommer der forkalkning af amygdala. Dette gør det meget vanskeligt for de berørte at forstå den følelsesmæssige betydning af ansigtsudtryk, især når de udtrykker frygt.

Generelt har de lidt at gøre med følelsen af ​​frygt. Så de er hverken i stand til at føle frygt eller til at beskrive den eller at genkende den hos andre mennesker. Denne mangel på ængstelse gør det ofte vanskeligt for de berørte at tage rigtige beslutninger i kritiske eller farlige situationer, hvilket udgør en stor fare for dem.

På et tidspunkt, hvor psykiske sygdomme er stigende i den vestlige verden, bliver præcis undersøgelse af amygdalaen stadig vigtigere. Som et område i den menneskelige hjerne, der er essentielt for udvikling og behandling af frygt, spiller det en nøglerolle i søgen efter nye og effektive behandlingsmetoder for angstlidelser og forskellige former for depression.