statin

statin hører i medicin til farmakologisk substansklasse 3 af 3-hydroxy-3-methylglutaryl-coenzym-A-reduktaseinhibitorer (HMG-CoA-reduktase). HMG-CoA er et mellemprodukt af kolesterolsyntese hos mennesker, hvorfor statiner bruges til at sænke kolesterol ved forstyrrelser i lipidmetabolismen.

Hvad er statin?

Statiner er såkaldte CSE-hæmmere og fører således til en sænkning af kolesterolniveauet i blodet.

Statins er imidlertid også et alternativt navn på de såkaldte inhiberende hormoner (neurohormoner) i hypothalamus (reguleringscenter i diencephalon).

Statiner i form af medikamenter påvirker lipidmetabolismen og har den højeste styrke.

Farmakologisk virkning

Statiner har forskellige effekter på den menneskelige krop. Statiner fungerer primært som lipidsænkende medikamenter og hæmmer HMG-CoA-reduktase. HMG-CoA er et stof, som kroppen kræver til biosyntesen af ​​kolesterol. Dette betyder, at kroppen producerer mindre kolesterol, når de tager statiner.

Cellerne er normalt mangelfulde i kolesterol, så de producerer flere mængder LDL-receptorer. LDL er ansvarlig for en vis skade (f.eks. Åreforkalkning), brugen af ​​statiner fjerner LDL fra blodbanen, og risikoen for sygdomme, såsom hjerteanfald eller slagtilfælde, reduceres derved. Statiner fungerer også som en slags stabilisator for arteriosklerotiske aflejringer (plaques) på blodkar. Her viser de en indirekte antiinflammatorisk effekt.

Kontrollerede studier viser, at statiner nu også bruges til såkaldt immunmodulering. De kan bruges blandt andet i transplantationskirurgi eller til behandling af multipel sklerose. Der er dog stadig brug for noget research her, før statiner faktisk kan bruges i disse områder. Undersøgelser fra 2012 viser, at statiner kan have positive effekter på behandlingen af ​​kræft. For eksempel var risikoen for at dø af kræft hos patienter over 40 år 15 procent lavere, hvis de tog statiner.

Medicinsk anvendelse og anvendelse

Statiner bruges altid, når patienter påvirkes af isoleret hypercholesterolæmi (højt kolesteroltal i blodet, fx polygen eller familiær hypercholesterolæmi) eller af kombineret hyperlipidæmi (forøget kolesterol, forøget triglycerider, øget lipoproteiner).

Statiner kan også bruges som primær og sekundær profylakse mod arteriosklerose. Under terapi fører statiner til en reduktion i LDL-koncentrationen på op til 40 procent. Normalt stiger HDL-kolesterol på samme tid.

Risici og bivirkninger

Såkaldte toksiske myopatier er sandsynligvis de mest alvorlige bivirkninger af Statiner. En giftig myopati fører til strukturelle og funktionelle ændringer i skeletets muskler.

Den mest alvorlige kendte form for toksisk myopati er sandsynligvis den såkaldte rhabdomyolyse (opløsning af muskelfibre), som blandt andet resulterer i fuldstændig lammelse af alle lemmer og ofte endda fører til død. Statiner bør heller ikke tages under graviditet, da de har en såkaldt teratogen virkning (misdannelse) hos mennesker.

Der har været mindst 60 tilfælde af hukommelsestab forbundet med brugen af ​​statiner, og der er noget, der tyder på, at hukommelsesydelsen og alarmen kan mindskes, mens du tager statiner. Desuden kunne der foretages observationer, der indikerer øget irritabilitet og øget aggressivitet gennem indtagelsen. Mareridt er også rapporteret efter indtagelse af statiner. Andre bivirkninger, der er kendt i forbindelse med brugen af ​​statiner, inkluderer skader på leveren, hovedpine, kvalme og opkast, træthed eller søvnforstyrrelser, halsbrand, flatulens i forbindelse med mavesmerter, forstoppelse eller diarré, smertefulde led, følsomhed over for Lys, anæmi, hårtab eller nerveskader.

Derudover kan brugen af ​​statiner føre til mulig nyreskade; undersøgelser viser, at nyreproblemer kan forventes, især i de første to år af brugen. Derudover kan muskelsmerter og kramper, mave-tarmproblemer, influenzalignende sygdomme, eksem eller endda vaskulær betændelse udvikle sig. Det er også muligt, at statiner har en reducerende virkning på kroppens egen Q10-stofskifte. Risikoen for at udvikle diabetes mellitus øges også, når du tager statiner.