Cochleaimplantat

Ved Cochleaimplantat det er en hørende protese for det indre øre, cochlea, der gav implantatet sit navn. Dette kirurgisk anvendte høreapparat giver patienter med dybtgående høretab mulighed for at høre igen. Hvad der tidligere ikke var muligt med hverken analoge eller digitale høreapparater. En forudsætning for dette er imidlertid en stadig fungerende auditiv nerv.

Hvad er det kogleære implantat?

Det cochleaimplantat er en høreprotese til det indre øre. Dette kirurgisk anvendte høreapparat giver patienter med dybtgående høretab mulighed for at høre igen.

Kort sagt med et cochleaimplantat CI, kan hjælpe børn og voksne med ekstremt høretab eller døvhed. I modsætning til et traditionelt høreapparat stimulerer CI de auditive nervefibre direkte. Det cochleaimplantat består af to dele: Et eksternt, der består af en mikrofon, taleprocessor, spole, batteri eller genopladeligt batteri.

Og en intern del, det faktiske implantat, der består af en spole, signalprocessor med den tilhørende stimulator og elektroder. Implantatet indsættes kirurgisk bag øret. Patienten bærer den ydre del bag øret som et høreapparat. Der har været et par forsøg på at implantere begge dele, men de mislykkedes.

Den eksterne mikrofon modtager lydvibrationer og konverterer dem til elektriske signaler, der overføres til den implanterede spole. Den indre spole overfører derefter disse signaler til et stimuleringskredsløb, der genererer strømme til elektroderne i spindlen. Disse strømme er ansvarlige for at stimulere den auditive nerve.

Derfor er det så vigtigt, at det stadig er intakt, ellers vil implantatet ikke fungere. Stimuleringen genererer såkaldte handlingspotentialer, dvs. elektriske ophidselser, og overfører dem til hjernen, hvor de identificeres som akustiske signaler såsom støj, lyde og sprog.

Funktion, effekt & mål

Hvis taleforståelse ikke længere er mulig gennem hørelse og intet kan opnås med konventionelle høreapparater, giver cochleaimplantatet stadig en chance. Dette er især tilfældet, når hårceller ødelægges.

En vigtig forudsætning for, at en CI fungerer, er imidlertid, at patienten kun er døv under eller efter erhvervelsen af ​​sproget, ellers kan man ikke opnå den talte sprogforståelse. Dette gør det imidlertid også muligt at behandle børn, der lider af høretab i en tidlig alder, men som allerede kan tale eller lærer at gøre det. Hvorvidt en CI for børn overvejes afgøres på baggrund af hørselstærsklen.

Dette er det lydtrykniveau, hvor det menneskelige øre næppe næppe kan opfatte toner og lyde. For børn bruges 90 decibel som vejledning i høringsniveauet. I forkant af en implantation udføres nogle foreløbige undersøgelser for at finde årsagen til følelsesløshed. Computertomografi og magnetisk resonanstomografi giver information om den høre nerv og den auditive vej. For at være i stand til at bedømme taleforståelse korrekt anvendes forskellige tests hos voksne, såsom Freiburg monosyllabisk test.

Det kontrolleres, hvor mange monosyllabel patienterne forstår. Hvis frekvensen er mindre end 40 procent, anbefales et cochleaimplantat. Chancerne for succes med denne metode afhænger af flere faktorer: varigheden af ​​høretab, patientens sproglige kompetence, tilstanden i hørselsnerven og i sidste ende motivation af patienten, der er nødt til at lære at høre fra bunden. Operationen udføres under generel anæstesi. Et snit på ca. otte centimeter langt laves i huden bag øret.

Kirurgen fræser en fordybning i kraniet til implantatet. Der bores et hul i spindlen, gennem hvilken elektroderne indsættes. Implantatets funktion testes igen og igen under operationen, der tager cirka to timer. Efter cirka fem dage udskrives patienten fra hospitalet. Helingsprocessen tager omkring fire uger. Dette efterfølges af polikliniske justeringer. Taleprocessoren justeres igen og igen i fem på hinanden følgende dage.

Dette efterfølges af en lang rehabiliteringsfase, der strækker sig over to år for voksne og tre år for børn. Varigheden varierer fra patient til patient. Voksne, der netop er blevet døve og hurtigt kan få deres implantat, tager normalt kun et år. Ikke desto mindre skal høringen læres fra bunden i løbet af denne periode.

Støj og stemmer har en helt anden effekt på implantatet, så høreapparatet har brug for en vis periode med at vænne sig til. Forskellige tilpasningsfaser såvel som høre- og taleterapi supplerer rehabiliteringsperioden. De efterfølgende årlige eftersyn er vigtige for at kontrollere implantatets tekniske funktion og for at udføre hørselstest.

Du kan finde din medicin her

➔ Medicin mod øreproblemer og høreproblemer

Risici, bivirkninger og farer

En operation er altid farlig. Ved indsættelse af cochleaimplantatet er der dog stadig et par særlige risici, der skal tages i betragtning, som den opererende læge skal informere patienten om intensivt. Ansigts- og smagsknopper kan blive skadet under proceduren, da kanalen til elektroderne formales i umiddelbar nærhed.

Det kan også føre til forvirring, når elektroderne indsættes, der indsættes i en af ​​de tre halvcirkelformede kanaler i stedet for i spindlen. Imidlertid gør intensiv overvågning under proceduren denne fejl næsten umulig. Der er også risikoen for meningitisinfektion, hvis bakterier kommer ind i cochlea via elektrodes indgangspunkt.

Og patienten kan udvikle en intolerance overfor implantatmaterialerne (silikone). Omkostningerne ved en CI, inklusive hele rehabiliteringsfasen, er omkring 40.000 euro. Som regel dækker de lovpligtige sundhedsforsikringsselskaber omkostningerne. Der skal gennemføres separate forhandlinger med private sundhedsforsikringsselskaber. Opfølgningsomkostninger for batterier refunderes normalt ikke.